
Bliv inspireret
Både
Har du overvejet, hvilke fordele der er ved at have en båd? Med en båd kan du bl.a. tage korte endagsture, invitere dine nærmeste med ombord eller bare hygge en varm sommeraften. Vi har samlet en række tips til dig, der går og kigger på både.

Vær opmærksom på dette når du kigger på både
Det kan være svært at vælge, hvilken båd du skal købe. Det afhænger i høj grad af dine egne ønsker og drømme, samt hvad båden skal bruges til. Skal den f.eks. bruges til længere sejladser eller korte endagsture. Hvor mange skal der være plads til på båden? Hvis du ikke har tænkt dig at invitere særlig mange ombord, kan du nøjes med mindre både eller måske en speedbåd. Du skal også overveje, hvor avanceret båden skal være, da det kan tage lang tid, at sætte sig ind i de forskellige funktioner den har.
Køber du en brugt båd, er det vigtigt, at du gennemgår båden og tjekker ting som motoren, om sæderne er fugtige, batteriernes stand, elektriske systemer, gashåndtaget og om alle instrumenter fungerer. Er der nogle ting, der er defekte uden, at sælgeren har oplyst om det, kan du få et afslag i prisen.

Fordele ved at eje en båd
Der er mange fordele ved at eje sin egen båd. Det giver en masse frihed, da du selv vælger, hvor du vil sejle hen, samt hvor længe du vil være væk. Du kan f.eks. spontant sejle væk en uge, eller måske invitere familie og venner på en weekendtur.
Mange bådejere gør det til en hobby at eje deres båd, da den skal vedligeholdes og plejes året rundt, og de derfor har noget at bruge deres tid på. Samtidig kan du selv helt styre, hvordan din båd skal se ud, og hvilke ændringer du vil have lavet på den. Skal du bruge en ny eller brugt båd, kan vi anbefale Premium både.







Love og regler ved at eje båd
Når du ejer en båd, er der flere love og regler, du skal være opmærksom på. Som hovedregel må alle fritidssejlere sejle en båd med en skroglængde på under 15 meter, som ikke er en speedbåd. Vælger du en speedbåd, skal du have et speedbådbevis, før du må sejle den. Søfartsstyrelsen anbefaler, at man erhverver sig et duelighedsbevis, men dette er ikke et krav, hvis du har en båd på under 15 meter. Overvejer du at få en Yacht på mellem 15-24 meter, kræver det at du bliver Yachtskipper. Der er derfor mange love og regler, du skal være opmærksom på, før du kan begive dig ud på vandet. Du kan læse alle reglerne om både på søfartsstyrelsens hjemmeside.
Spørg os om alt
Har du spørgsmål - har vi svarene
Vi vender tilbage på din henvendelse indenfor 48 timer.